Krydstogt som rejseform bestod sin prøve!

Selv om man har et handicap, kan man have den samme lyst til at tage på en krydstogtferie som andre. På et sommer-krydstogt i Østersøen har Handi-Travel-Info testet, om det er en mulig rejseform for mennesker i kørestol. Det er det, men en vigtig forudsætning er, at man sparer op.


Ved ankomsten til Oceankajen i Københavns havn har man mulighed for at parkere sin bil, mens man er på krydstogt. Det koster 500 kr. for en uge og er en sikker løsning. Da bilen var parkeret, kom vi ombord på krydstogtskibet.

Det er et kæmpe skib på 315 meter med 19 dæk og plads til 6.024 mennesker. Af de 6.024 personer ombord var 1.536 personale og 4.488 var passagerer. Vi skulle på et krydstogt, der gik til Helsinki, Skt. Petersborg, Tallinn og Kiel.

Skibet er godt indrettet. Det har nogle kæmpe elevatorer med plads til 15 mennesker. Dørene er meget brede, og på alle etager er der ekstremt brede gange. Alle toiletter på de ’offentlige’ dele af skibet har et super handicaptoilet.
 

Tre handicapkahytter

På skibet er der tre handicap-kahytter, og deres toiletter er meget tilgængelige. Det var nemt at komme i bad, hvis man medbringer egen badestol, som vi gjorde. Det ville være fedt, hvis kahytterne var nogle kvadratmeter større, men det gik fi nt alligevel. Hvis man ellers kunne finde den skjulte seng i loftet. Der er også en lille balkon til handicap-kahytterne.

Skibets restauranter er luksuriøse og store, og det meste er ad libitum. Og hvis man er overfølsom overfor et eller andet, f.eks. mælkeallergi eller noget andet, så tager de hensyn og laver mad efter behovet. Hele aftenen og natten er der forskellige shows, blandt andet livemusik, karaoke og teater. Det er også muligt at tage en tur i en af de fire swimmingpools, hvoraf to befi nder sig på dækket. Man kan også springe det hele over og gå direkte i boblebadet og nyde udsigten. For børnene er der et kæmpestort legeland på allerøverste dæk.

Shopping-mulighederne er rigelige, og igen er der god passage til en kørestol i butikkerne. Servicen på skibet er i top, hvis man f.eks. ikke kan fi nde ekstra sengen til hjælpe nr. 2, så tager man bare vægtelefonen og bestiller hjælp. Når man færdes på skibet, er der også altid en servicemedarbejder lige ved hånden. I barerne er det meste inkluderet, men stærkere drikke skal man selv betale for. Der kan købes forskellige rabatkort til formålet.


På tur i Rusland

Når skibet er i havn, har man mulighed for at tage på udfl ugt i dagtimerne. Hvis man vil på udfl ugt i Rusland, f.eks. på en guidet rundtur i Skt. Petersborg, så er det med en turistbus, og her er det afgørende, at der er to hjælpere til at hjælpe en op i bussen. For at gøre det så nemt som muligt for alle, er det vigtigt at bede om at få lov til at sidde oppe foran i bussen. Det er nødvendigt, at I har en håndstol med, for turistbusserne i Rusland har ikke lift til en el-kørestol. Og så er det en rigtig god idé at være med i krydstogt-rejsegruppen, fordi man så har en fælles visumtilladelse. Hvis man har et svært handicap og vil opleve Skt. Petersborg, men ikke kan være del af den guidede gruppetur, så må man huske selv at sørge for visum.

I Skt. Petersborg besøgte vi det berømte og kæmpestore Hermitage Museum, hvor der er en rampe op til hovedindgangen. Men det er så stort, at man hurtigt kan blive væk. Derfor er det vigtigt at holde øje med sin guide. Jeg nævner det, fordi min hjælper Günther og jeg pludselig blev væk fra gruppen efter en elevatortur. Da vi kom ud fra elevatoren, var de gået videre uden at tænke på os. Og den anden af mine hjælpere, Rolf, blev helt væk, da han stod og så på et billede. Han nåede ikke at se, hvor vores guide gik hen. Guiden sagde, at vi skulle ringe til hinanden og heldigvis kunne vores mobiler russisk, så vi blev genforenet ved hovedindgangen.
 

Generelt meget selvstændig

I Rusland var det ikke muligt for mig at være i min el-kørestol, men det var det de andre steder, vi besøgte: Kiel, Helsinki og Tallinn. I Kiel gik/kørte vi to kilometer i el-kørestolen op til et busstoppested, hvor bybussen har en rampe.

Når man har sat stolen på plads i bussen, må man huske at slukke for sin el-kørestol, da folk ellers let kan komme til at skubbe til joysticket. Det skete for mig, da en dame fangede min stol med sin taske, og jeg var lige ved at få klemt mine ben.

I Helsinki havde rederiet arrangeret shuttle bus med rampe ind til centrum, og i Tallinn, som er hovedstaden i Estland, kunne vi selv gå/køre el-kørestol fra krydstogtskajen ind til centrum. Så generelt var jeg meget selvstændig. I det gamle Tallinn var der brosten overalt, så man får sine nyrer rystet sammen, hvis man er i kørestol. Men i den nye del af Tallinn er der godt at køre, her er der asfalt og fliser overalt.

 

Anbefaling

Min krydstogtsrejse var en oplevelse for livet og alle pengene værd, selvom det er en lidt dyr ferieform, men det er altid dyrt at holde ferie som handicappet!

Handi-Travel-Info kan i hvert fald varmt anbefale krydstogt som rejseform. For det første er det en behagelig måde at rejse på, og er man usikker på at fl yve, så er det et godt alternativ. Hvis du har mod på at afprøve krydstogtformen - og har brug for hjælp - så er du velkommen til at skrive eller ringe til Handi-Travel-Info.

 

Mit krydstogt

Vi var med skibet Meraviglia fra det italienske rederi MSC. Selskabet hedder My Cruise. Rejsen fandt sted i dagene 23.-30. juni 2019, og jeg var ledsaget af mine to hjælpere, Rolf Heitmann og Günther Paulsen. Krydstogtet gik til Helsinki, Skt. Petersborg, Tallinn og Kiel. Prisen for et team på tre personer: 50.000 kr.


Video

Velkommen ombord



Udflugt til Helsinki



Udflugt til Skt Petersborg



Tallin - Estland



Det lange ben og havnerundfart i Kiel



Billeder











John nyder udsigten fra øverste dæk

I Skt. Petersborg var der masser at kigge på

Hygge i handicapkahytten der var ganske rummelig

Krydstogtskibet MSC Meraviglia er en kæmpe på 315 meter og 19 dæk